Regler

Knock-Down (iflg. Europæiske regler)

 

Afgørelse/Kampen kan blive afsluttet før tid:

  • Man kan vinde ved at score eller ved at blive tildelt et helt point.
  • Lægen stopper en kæmper, modstander vinder eller bliver diskvalificeret.
  • Kæmperen stopper af sig selv, modstanderen vinder kampen.
  • Ved diskvalifikation, modstander vinder kampen. Den diskvalificerede kæmper får ikke lov til forsætte.

 

Scoring af hele og halve point:

  • Undtaget de teknikker som regnes for ureglementeret, medfører et stød, slag eller spark der øjeblikkelig slår modstanderen ud, at der scores et helt point.
  • Hvis en af de kæmpende anser sig for overvundet og opgiver at kæmpe videre tildeles modstanderen et helt point.
  • Hvis en kæmper bliver ramt og er ukampdygtig i et øjeblik, men inden 3 sekunder er klar til at kæmpe videre, tildeles modstanderen et halvt point.
  • Hvis en kæmper scorer to halve point indenfor samme kamptid, vinder vedkommende automatisk denne, umiddelbart efter at det andet halve point er scoret.
  • Eneste form for markering som kan score, er en kombination af fod/benfejning fuldt op af en markeret (ingen kontakt) reglementeret stød- eller slagteknik mod kroppen. Det hele udført teknisk korrekt, i balance med korrekt timing og afstand. Dette kan højest give et halvt point.

 

Dommerafgørelser:

  • Hvis en omgang går tiden ud skal de 5 dommere (4 hjørnedommere + kamp­lederen) hver for sig tilkendegive deres indtryk af kæmperne. Hver hjørnedommer kan enten markere for sejr til »rød« eller »hvid« kæmper eller for uafgjort. Kamplederen tæller herefter pointene sammen og lægger sin egen stemme til. Kamplederen tilkendegiver herefter resultatet efter almindeligt flertal.
  • De normale kriterier for at tildele en kæmper sejr:
  • At han har scoret et halvt point i løbet af omgangen.
  • At han har vist overlegen styrke, kampinitiativ og teknik.
  • At modstanderen har modtaget advarsler og iøvrigt kæmpet urent.

 

Ureglementerede teknikker i knock-down

 

Det er ikke tilladt:
  • at ramme sin modstander i hovedet/halsen med hænder, arme eller albuer, selv let kontakt kan medføre advarsler eller diskvalifikation.
  • at støde eller sparke modstanderen på rygsøjlen.
  • at sparke eller støde sin modstander i skridtet.
  • at sparke eller støde sin modstander på knæene.
  • at skubbe modstanderen væk med åbne hænder hvis håndfladerne vender ind mod denne.
  • at støde eller sparke en modstander som ligger ned.
  • at gribe fat i modstanderens dragt.

 

Kamptider og afgørelser

For knock-down og semikontakt - voksne

  • 1. runde 3 min. (hvis uafgjort går man til 2. runde) 
  • 2. runde 2 min. (hvis uafgjort går man til 3. runde)
  • 3. runde 2 min. (hvis uafgjort vejes kæmperne)
  • Vejning* (hvis der ingen forskel er i vægten, kæmpes 4. runde)
  • Resultat af gennembrydning (kun knock-down mænd, fra semifinaler, mere end 1 bræts forskel ellers kæmpes 4. runde)
  • 4. runde 2 min. (her skal dommerne finde en vinder)

Kamptiden er løbende tid, dvs. uret stopper kun hvis dommeren gør tegn til det.

* Ved vejning, efter 2 forlængelser, skal forskellen være: Mænd let-ml.vægt 5 kg. Mænd sværvægt 10 kg. Kvinder uanset klasse 3 kg. Er vægtforskellen større end nævnte forskelle vinder letteste kæmper.

 

 

Semikontakt voksne

 

Afgørelse/Kampen kan blive afsluttet før tid:

  • a) Man kan vinde ved at score eller ved at blive tildelt et helt point.
  • b) Lægen stopper en kæmper, modstander vinder eller bliver diskvalificeret.
  • c) Kæmperen stopper af sig selv, modstanderen vinder kampen.
  • d) Ved diskvalifikation, modstander vinder kampen. Den diskvalificerede kæmper får ikke lov til forsætte.

 

Scoring af halvt point mod hovedet:

  • Scoring af et halvt point med et tilladt spark mod hovedet, gives ved let kontakt såfremt at kontakten forsager at modstanderens hoved bevæger sig, og at dennes parade er sænket.

 

Scoring af helt point mod hovedet:

  • Scoring af et helt point med et tilladt spark mod hovedet, sker hvis modstanderen bliver rystet men klar igen inden 3 sek.

 

Scoring af halvt point mod kroppen:

  • Hvis en kæmpende bliver ramt og er ukampdygtig et øjeblik, men inden 3 sek. er klar til at kæmpe videre, tildeles modstanderen et halvt point.

 

Scoring af helt point mod kroppen:

  • Undtaget de teknikker som regnes for ureglementerede medfører et stød, albue­slag eller spark der øjeblikkelig slår modstanderen ud, at der scores et helt point.
  • Hvis en af de kæmpende anser sig for overvundet, og opgiver at kæmpe videre, tildeles modstanderen et helt point.
  • Hvis en kæmper scorer 2 halve point i samme kamp, vinder vedkommende automatisk denne, umiddelbart efter at det andet halve point er scoret.
  • Eneste form for markering som kan score, er en kombination af fod/benfejning fuldt op af en markeret (ingen kontakt) reglementeret stød- eller slagteknik mod kroppen. Det hele udført teknisk korrekt, i balance med korrekt timing og afstand. Dette kan højest give et halvt point.

 

Dommerafgørelser:

  • Hvis en omgang går tiden ud skal de 5 dommere (4 hjørnedommere + kamplederen) hver for sig tilkendegive deres indtryk af kæmperne. Hver hjørnedommer kan enten markere for sejr til »rød« eller »hvid« kæmper eller for uafgjort. Kamplederen tæller herefter pointene sammen og lægger sin egen stemme til. Kamplederen tilkendegiver herefter resultatet efter almindeligt flertal.
  • De normale kriterier for at tildele en kæmper sejr:
  • At kæmperen har scoret et halvt point i løbet af omgangen.
  • At kæmperen har vist overlegen styrke, kampinitiativ og teknik.
  • At modstanderen har modtaget advarsler og iøvrigt kæmpet urent.

 

Ureglementerede teknikker i semikontakt

 

Følgende er ikke tilladt:
  • Alle frontale angreb mod hovedet og halsen.
  • Alle angreb mod baghovedet.
  • Alle angreb på hoften og nedefter*
  • Alle angreb med hænderne under bæltehøjde.
  • At skubbe modstanderen væk med åbne hænder, hvis håndfladerne vender ind mod denne.
  • At støde eller sparke modstanderen på rygsøjlen.
  • At støde eller sparke en modstander som ligger ned.
  • At gribe fat i modstanderens dragt.
  • Angreb med nedadgående- og cirkulære spark med hælen mod hovedet.

 

Reglementerede teknikker i semikontakt

 

Følgende er tilladt:
  • Alle spark med vristen og fodballen mod siden af hovedet.
  • Baglæns cirkelspark, med fodballen, mod hovedet
  • Alle stød, slag og spark mod kroppen.
  • Fodfejning med undersiden af foden.
  • I juniorklasse med lårspark er spark på lårene tilladt.*

 

Semikontakt junior

 

Semikontakt for juniorer gælder samme som de voksne.

Dog med nedenstående tilføjelse til klasserne Juniorer med lårspark.

 

*Scoring af halvt point mod lårene: (kun klassen juniorer semi med lårspark)

  • Scoring af et halvt point med lårspark gives hvis modstanderen er ramt men IKKE er tydeligt mærket.

*Scoring af helt point mod lårene: (kun klassen juniorer semi med lårspark)

  • Scoring af et helt point med lårspark gives hvis modstanderen er tydeligt mærket, men ikke er gået ned.

 

Tider og runder - juniorer

  • 1. runde 2 min (hvis uafgjort går man til 2. runde)
  • 2. runde 1 1/2 min. (hvis uafgjort går man til 3. runde)
  • 3. runde 1 1/2 min. (her skal dommerne finde en vinder)

Kamptiden er løbende tid, dvs. uret stopper kun hvis dommeren gør tegn til det.

 

Afgørelse af puljekampe (både knock-down og semi)

 

i tilfælde af at alle kæmpere har vundet lige mange kampe.
  • Man forfordeler en kæmper som vinder i første omgang frem for en kæmper som vinder i 2. omgang.
  • Man forfordeler en kæmper som vinder på ippon frem for 2 halve point.
  • Man forfordeler en kæmper som vinder på ippon eller 1/2 point frem for kampoverlegenhed.
  • Man forfordeler den kæmper som har færrest advarsler.
  • I tilfælde af fortsat lighed vinder den letteste kæmper.